Ultvedsøerne

Opdag Søerne ved Tylstrup

Ultvedsøerne er et meget smukt rekrativt område, der ligger ca. 800 m. vest for Tylstrup. Der er bord/bænke sæt, så man kan godt tage kaffen med og nyde den på stedet. Der er meget velegnet til en rask gå-tur. Hvis du går fra torvet ved Spar købmanden og rundt om begge søerne, vil det være en tur på ca. 6 km. og man kan gå den på ca. 1 time. Alternativt kan man gå ad Harestien, og få en spændende rundtur.

Man havde ved nærmere undersøgelser af undergrunden langs den nye motorvej fundet ud af at der var store mængder af sand som kunne bruges til bygningen af motorvejen. Derfor ansøgte Vejdirektoratet i sommeren 1998 om udvinding af sand og grus til motorvejsbyggeri på området. I januar 1999 fremlægger Nordjyllands Amt forslag til regionplantillæg til offentlig debat. Denne debat afsluttedes i midten af marts og umiddelbart derefter fik Vejdirektoratet tilladelsen fra Amtet.

Geoteknikkerne vurderede materialet af sand og grus som anvendeligt til dæmningsfyld, dvs. indbygning i vejdæmninger f.eks. i Grundtvig Sørensens Vej, i de to rundkørsler ved Luneborgvej og mange andre steder.  

I løbet af sommeren 2015 er området ved Ultvedsøerne blevet forskønnet med et projekt indeholdende blandt andet bålhytte, shelters, multtoilet, tarzanban og udendørsfitness. Projektet er gennemført af en udvalg under Tylstrup Samråd og med støtte fra Aalborg Kommune, Lokale Grønne Partnerskaber, Lokale og Anlægsfonden samt Friluftsrådet.

Historien bag søerne

Søerne har fået navnet efter det område hvor de er beliggende lige nord for Luneborgvej i Tylstrup. ”Ultved” er en lokalitet, der har været navnegivet langt tilbage i tiden. I ”Trap Danmark” hedder det ”Wltued 1553”. Årstallet angiver den først kendte bebyggelse, så det formodes at området blev beboet allerede i folkevandringstiden. 
 
Navnets oprindelse er ukendt, men endelsen ”tved” i navnet hører iflg. stednavneforskere til de ældste stednavne. ”Tved” betyder rydning, rydning af skov der er fældet, og det tyder på, at første mennesker har taget området i besiddelse, og ryddet op og gjort jorden dyrkbar.

Måske kan navnet Ultved udspringe af, at der har været ulve i skoven? Det er dog kun teori, men vel ikke utænkeligt? Ulve var jo dengang en del af den danske fauna.
 
Geografisk set strækker det sig fra Bilgaards (Bilgord 1553) jord i øst til Tylstrup Hedevej i vest, og med Lindholm å, der tidligere blev kaldt Ultved bæk som den nordlige grænse.
Tylstrup_RB-05244

Muligheder

Motionsmaskiner

Udflugt

Gåture