Tag med på tur i Tylstrup Jubilæumsskov & få masser af tips til vilde haver!

Om begivenheden

Arrangør: Tylstrup Samråd v/Lone Sudergaard og Jeanette Bækgaard i samarbejde naturvejlederne Ole Henrichsen og Esben Buch

Dato: Lørdag den 8. maj kl. 13-15   

OBS: Børnefamilier kan efter turen bygge små bihoteller og mejsekasser – uddeling af gratis frøposer!

Tag med naturvejlederne og Tylstrup Samråd med på guidet rundvisning i Jubilæumsskoven – Skoven ved L. P. Jacobsensvej/Forsøgsvej blev plantet tilbage i 1992 i forbindelse med Aalborg Kommunes Jubilæumsår. Træerne, som blev plantet af byens beboere, har siden vokset sig til en tæt lille skov. Skoven har i dag status af fredskov, og beskytter samtidig en del af byens drikkevandsdepoter i jorden under. Samrådet har i skoven opsat forskellige ynglekasser til natugle, tårnfalk, stære og småfugle, ligesom du kan opleve bi og insekthoteller, samt sorte rørformede flagermusboliger, hele vejen rundt i skoven. QR koder på pæle langs stierne, giver dig mulighed for mere info om de enkelte arter. Efter turen bygger vi små bihoteller og mejsekasser du får med hjem til din egen have.

Plante- og dyrelivet mangler levesteder overalt. Netop i haverne findes der en fin mulighed for at lave et lille åndehul, hvor du med ganske små justeringer og omlægninger, kan lave mange nye levesteder til gavn for den vilde natur. Et stykke af græsplænen kan eksempelvis udlægges med vilde blomster og Aalborg Kommune uddeler ved dette arrangement, gratis frøposer med blomsterfrø til 10 kvm i din egen have. Naturvejlederne fortæller også om hvordan kvas, stendynger og vand i haven kan gavne småfugle, pindsvin, padder og vandinsekter.

08/05-2021

Ved Bålhytten L.P. Jakobsensvej i Tylstrup

Del begivenheden

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på email
Email
Del på print
Print