Store Vildmose

Opdag Store vildmose

Store Vildmose var oprindeligt tørt land, der var dyrket helt op i jernalderen, men fra ca. 1500 f.kr. begyndte en mosedannelse på baggrund af klimaforandringer, og jernalderbønderne blev fortrængt fra området. Mosen voksede med tiden til en stor sammenhængende højmose på ca. 50 km2.
 
Staten opkøbte store dele af Vildmosen fra 1920’erne og frem til 1950’erne, og et større afvandingsprojekt startede. De opkøbte arealer blev med tiden udstykket til statshusmandsbrug. Dermed blev størstedelen af mosen drænet og opdyrket. I dag er kun rester af den oprindelige højmose tilbage i de vestlige og nordlige rande af Vildmosen.

Vildmosemuseet

Museet er et kulturhistorisk special- og egnsmuseum med udstillinger om arbejdet i og omkring Store Vildmose 

Udstillingerne beskriver Store Vildmoses historie: “Fra Stenalderhav til agerland”. Mose- og landbrug, handel og håndværk. Desuden køkken- og stue-miljø m.m. Læs mere her.

En højmose dannes

Højmosedannelsen starter med, at et område forsumper på grund af klimaændringer (koldt og vådt) kombineret med at afvandingsforholdene er dårlige – i Vildmosen på det flade terræn af den tidligere havbund fra stenalderne. 

En kærmose dannes, evt. med sumpskov. I det næringsfattige miljø indfinder visse tørvemosser (Sphagnum) sig hurtigt, og ved deres vækst hæves terrænet i mosen. På et tidspunkt bliver mosen så høj, at forbindelsen til grundvandet bliver afbrudt, og mosens planter optager nu kun vand og næring fra regnvand. Højmosen er dannet.
 
På mosearealerne veksler tørre tuer med våde lavninger (høljer). Her vokser planter der er tilpasset det næringsfattige og sure miljø, bl.a. hedelyng, klokkelyng, rosmarinlyng og tue-kæruld.  I Store Vildmose området er der foruden mose også sø, natur- og kultureng, der alle er beskyttede naturtyper. I området er adskillige steder forekomst af Djævelsbid.