Om Tylstrup
Tylstrup er en satellitby til Aalborg i det sydlige Vendsyssel med 1.288 indbyggere (2012). Tylstrup er beliggende i Ajstrup Sogn 18 kilometer nord for Aalborg, fire kilometer nord for nabobyen Sulsted og 8 km syd for Brønderslev. Byen ligger i Region Nordjylland og hører under Aalborg Kommune.
Tylstrup er en stationsby, idet den fra 1871-1972 havde en station på Vendsysselbanen og derved voksede et lille centrum frem omkring banen. Modsat banen ligger hovedvejen mellem Hjørring og Aalborg med Tylstrup Kro der gennem mange år har gjort Tylstrup kendt. Tylstrups forretninger er stadig i live og forsyner et mindre opland i det ellers meget tyndt befolkede område på kanten af Store Vildmose.
I Tylstrup blev under 1. og 2. Verdenskrig bygget en tørvebane fra Tylstrup Station til Store Vildmose. Banerne forsynede gasværker og elværker med brændstof i form af tørv. Banerne blev lukket 2-3 år efter krigenes afslutning.
Du kan desuden høre mere om Tylstrups historie og byens liv, fra P4 programmet “Fredagsflækken” her.
Tæt på det meste
Tylstrup ligger centralt placeret i Nordjylland og der er derfor ikke langt til de mange muligheder der findes i landsdelen. Man kan derfor sagtens nyde nærheden og roen i byen og samtidig hurtigt komme ind til indkøbsmuligheder og byliv i de større omkringliggende byer.
Hvad sker der?
Læs mere om hvad der sker i byen af aktiviteter og hvilke faciliteter der tilbydes.
Tylstrup By på Facebook
Følg med i hvad der sker på byen og følg siden på Facebook.
Tylstrup i levende billeder
Oplev Tylstrup i videoen og se hvad der sker i byen.